lørdag den 31. december 2016

Godt nytår!


Til alle jer der har fulgt årets gang på Gribskov Gymnasium vil jeg da lige slutte 2016 af med et helt kort blogindlæg og ønske jer alle sammen et rigtig godt nytår!





tirsdag den 8. november 2016

Kunst på Gribskov Gymnasium

Vi er gået Arken i bedene og har fået en farvet glasgang, der matcher elevernes væg med graffitiværket skabt af kunstner Anders Reventlov sidste år.
Jeg synes det er super flot!









torsdag den 13. oktober 2016

Eleverne boykotter undervisningen


I dag boykotter eleverne undervisningen som led i en landsdækkende kampagne organiseret af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mod Regeringens reform af SU’en.

Eleverne på Gribskov Gymnasium vil med deres aktion også gøre opmærksom på deres modstand mod de planlagte besparelser på gymnasieområdet. Besparelserne er eleverne ikke alene om at være bekymrede for – det er alle i sektoren, og både jeg selv, Danske Gymnasier, Gymnasiernes Bestyrelsesforening og GL har alle gjort opmærksom på, at besparelserne er uholdbare og uforenelige med implementeringen af den nye gymnasiereform.


Eleverne har forhindret lærerne i at undervise, men har dog givet lærerne adgang til lærerværelset. Det hele foregår i god ro og orden. Det bliver interessant at følge den videre politiske debat om besparelserne.

fredag den 7. oktober 2016

Debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis

I dag har jeg et debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis, men da alle måske ikke læser denne, vil jeg lige benytte min blog til at sprede budskabet:

Problemet er ikke gymnasiet!

Lige for tiden er der mange røster fremme i medierne om, at forældre skal råde deres børn til at vælge en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse. Senest i Frederiksborg Amtsavis den 5. oktober, hvor Sophie Hæstorp Andersen og Lars Gaardhøj, begge fra Socialdemokratiet, fremfører dette synspunkt og desuden med begejstring henviser til kampagnen ”Ditbarnsfremtid.dk”. I mine øjne er det en kampagne, hvori forældre, der anbefaler deres børn at vælge en gymnasial uddannelse, latterliggøres og anklages for ”at leve i stenalderen”, fordi de anbefaler deres børn at tage en gymnasial uddannelse.

Men set fra min stol på rektorkontoret på Gribskov Gymnasium er denne anklage ikke bare latterlig, den er grundløs. Gymnasiet tilbyder i dag stadig den bredeste, mest varierede ungdomsuddannelse i et miljø, der både udfordrer eleverne fagligt, personligt og socialt og klæder dem på til videreuddannelse med en ballast af almendannelse.

Mange politikere mener, at der vil mangle faglært arbejdskraft i fremtiden, og derfor ønsker de at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Men har de ret? Den politiske ambition kan og skal diskuteres og udfordres.

Jeg mener ikke, at vi uddanner for mange studenter. Hvis murere, tømrere, elektrikere, vvs’ere og struktører (jord og betonarbejdere) skal have fast arbejde, skal der først tegnes bygninger, planlægges ny infrastruktur og tænkes i samspil mellem økonomi og miljø, hvilket kræver en vifte af akademisk arbejdskraft fra økonomer til arkitekter og byplanlæggere. Hvis industriteknikeren skal have robotter at reparere, så skal robotterne først opfindes af ingeniører. Hvis eventkoordinatoren skal have noget at koordinere, så skal der først tænkes i nye events og skabes samspil mellem offentlige kulturinstitutioner og private virksomheder – her er der brug for akademikere fra både humaniora og samfundsvidenskab. Med andre ord er forudsætningen for, at der er arbejde til de faglærte, at højtuddannede akademikere ser nye muligheder og skaber, tegner og tilrettelægger fremtiden. Ud over akademikere vil der i fremtiden også være stor brug for professionsuddannede fra både erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, der ligesom universiteterne kræver en adgangsgivende gymnasial uddannelse. Derfor må det politiske standpunkt, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse ses som et enøjet. I virkeligheden er problemet grundlæggende et andet: 15-20% af en ungdomsårgang får ikke en ungdomsuddannelse. Det er en katastrofe! Det er de unge, som vi skal målrette uddannelsesindsatsen imod. I denne gruppe af unge må der kunne findes elever til erhvervsskolerne. Det vil være mere meningsfuldt og frugtbart at arbejde med at få flere af de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, ind på erhvervsskolerne, i stedet for at forsøge at flytte og skubbe de unge væk fra de gymnasiale uddannelser.


I stedet for at forherlige erhvervsuddannelserne og lange ud efter gymnasiet burde politikerne erkende, at problemet ikke er, at for mange tager en gymnasial uddannelse, eller at for få tager en erhvervsuddannelse, men at for mange unge slet ikke får en ungdomsuddannelse. Et skridt på vejen kunne være, at politikerne inviterede fagfolk fra hele uddannelsessektoren med til en konstruktiv og frimodig debat, hvor det var hensigten at tænke i helt nye uddannelsesbaner. Der er brug for nye typer uddannelser, som unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse, kan og gerne vil tage. Det er ikke let. Men det er nødvendigt! Jeg vil gerne deltage. Vil politikerne?