I onsdags havde jeg et lidt længere debatindlæg om gymnasiereformen i papirudgaven af Politiken og Frederiksborg Amts Avis. Desværre er indlægget ikke blevet lagt på avisernes hjemmeside, og derfor publicerer jeg nu også indlægget her på min blog, så kan det måske nå endnu bredere ud.
Og så venter jeg som alle andre spændt på, hvad forhandlingerne ender med. Endnu er der intet nyt.
Mit debatindlæg:
Gymnasiereform
– forude
venter fortiden med et mere opdelt samfund
Så
kom Regeringens længe ventede udspil til en gymnasiereform. Ikke uventet
handler det grundlæggende om, at de unge mennesker skal vælge rigtigt fra
starten. Der skal være færre valg og fejltrin skal endda kunne straffes, når
suppleringskurser efterfølgende skal kunne trække ned i gennemsnittet.
Undervejs i gymnasieforløbet vil små fejltrin også skulle straffes hårdt og
kontant uden mulighed for bod og bedring, for når en elev formaster sig til at
snyde vil straffen ikke være bortvisning fra prøven og en omprøve, men derimod
tildeling af skalaens laveste karakter: -3. Gymnasieuddannelserne opdeles, så
kun nogle bliver adgangsgivende til de længerevarende universitetsuddannelser
og HF målrettes professionsuddannelser og erhvervsakademier.
Ungdomsuddannelsessystemet vil dermed i endnu højere grad understøtte et opdelt
samfund med de ufaglærte (dem bliver der flere af), de faglærte (der kun skal
have 02 i snit), de boglige (der skal have 4 i snit) og dem midt i mellem (som
også skal have 4). Det er en fejl. Vi har ikke brug for at vores samfund bliver
mere opdelt. Vi har ikke brug for karakterkrav. Vi har brug for at se på de
unge som individer. Vi har brug for mønsterbrydere!
Præmissen
for gymnasiereformudspillet er, at der er noget grundlæggende galt med
gymnasiet i dag, men set fra min stol som rektor på Gribskov Gymnasium, så kan
jeg nu ikke se, at der er noget galt med det almene gymnasium (STX): eleverne
er fagligt dygtige, mange er ambitiøse, de passer på hinanden og de har det
faktisk ofte helt skægt. En reform synes på mange måder overflødig, men
politikerne er enige om, at gymnasiet skal reformeres. Ikke fordi der er noget
galt med det, men fordi der er bred politisk enighed om, at flere unge skal
vælge erhvervsuddannelser og direkte ud på arbejdsmarkedet. Det er i mine øjne en forkert målsætning! Men
det synes ikke at være til diskussion, og det vil med karakterkrav og andre
stokkemetoder blive gennemtvunget. Indtil man om nogle år indser, at det var
mere ungdomsuddannelse, ikke mindre, der var brug for. Til den tid opdager vi
vel også de unge, der hverken fik en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.
Men det må vi tage til den tid – lige nu kan vi måske begrænse skaden ved at få
reformeret gymnasiet uden at ødelægge det.
Regeringen
vil have øget faglighed, og den forstår faglighed som snævert
naturvidenskabelig. Matematik B er blevet det nye sort, som alle elever skal
have (også selvom de ikke har brug for det bagefter). Klassiske dannelsesfag
som religion og old bliver en del af en mystisk fagpakke med det lidet
mundrette navn: historisk-humanistisk fagpakke. Studieretningerne ligner et tilbageskridt
til et let udvidet grengymnasium uden mulighed for at tone studieretningerne
med mindre fag, som eleverne i dag
interesserer sig for og brænder for, f.eks. idræt, drama, mediefag,
erhvervsøkonomi, filosofi og psykologi. Bevares, eleverne kan vælge disse fag
som valgfag (altså et af dem).
Jeg
ser regeringens udspil som endnu et led i en politik, der primært bæres frem af
en økonomisk tankegang, hvor rationalet er, at det skal gå hurtigt, der skal
vælges rigtigt og spildtid er af det onde. Strømlinet. Korrekt. Pænt.
Ordentligt. Og fortidigt.
Jeg
håber, at oppositionen stiller sig på bagbenene og siger at det er en ommer.
Eller i det mindste står stejlt på, at karakterkrav ikke er vejen frem. Jeg vil
opfordre Regeringen til ikke at haste et forlig igennem. Brug nu tid på at
diskutere det både med de andre politiske partier og med os fra sektoren - og gerne med nogle af os, som er kritiske
og ikke bare løber med strømmen i håb om, at det jo nok skal gå. For til
syvende og sidst så handler det om de unge menneskers fremtid. En fremtid vi
ikke kender og som næppe er så enkel og ligetil, som man kunne tro, at
Regeringen tror. En fremtid, hvor vi får brug for kreative, nysgerrige og
motiverede unge mennesker, med et nuanceret syn på verden og åbenhed over for
andre kulturer. Vi har ikke brug for unge, der tænker i kasser og bare følger
den slagne vej for at være ”sikre” på at få fast arbejde (og blive gode
skatteydere).
Uanset
hvor reformen lander, så vil jeg bestræbe mig på at implementere den, så eleverne
stadig (præcis som i dag) bliver fagligt dygtige, bliver udfordret, trives, får
almen dannelse og har det sjovt med plads til at fejle, tvivle og måske endda kvaje
sig undervejs.
Kristoffer
Høy Sidenius
Rektor
Gribskov
Gymnasium