Eleverne strejker på Gribskov Gymnasium.

På Gribskov Gymnasium har eleverne i dag barrikaderet skolen og forhindret lærerne i at undervise. Eleverne deltager dermed i en landsdækkende protest mod gymnasiereformen organiseret af Danske Gymnasieeleveres Sammenslutning. Eleverne er særligt utilfredse med karakterkravet, som de kalder en karaktermur.

Elevrådet har fået beslutningen om at boykotte undervisningen igennem ved en afstemning, hvor et flertal bakkede op. Alle indgange har været blokerede hele dagen. Lærerne har forsøgt at komme til undervisningslokalerne, men har kun kunne komme ind på lærerværelset.

Personligt glæder det mig at eleverne engagerer sig i debatten om gymnasiereformen. Samtidig har jeg forståelse for, at ikke alle elever bakker op om boykotten og faktisk er kede af at de går glip af undervisning. For alle elever formoder jeg, at aktionen og debatten om den har bidraget til deres almendannelse og demokratiforståelse.

Gymnasiereform - forude venter fortiden med et mere opdelt samfund

I onsdags havde jeg et lidt længere debatindlæg om gymnasiereformen i papirudgaven af Politiken og Frederiksborg Amts Avis. Desværre er indlægget ikke blevet lagt på avisernes hjemmeside,  og derfor publicerer jeg nu også indlægget her på min blog, så kan det måske nå endnu bredere ud. 
Og så venter jeg som alle andre spændt på, hvad forhandlingerne ender med. Endnu er der intet nyt. 

Mit debatindlæg: 

Gymnasiereform

–      forude venter fortiden med et mere opdelt samfund

Så kom Regeringens længe ventede udspil til en gymnasiereform. Ikke uventet handler det grundlæggende om, at de unge mennesker skal vælge rigtigt fra starten. Der skal være færre valg og fejltrin skal endda kunne straffes, når suppleringskurser efterfølgende skal kunne trække ned i gennemsnittet. Undervejs i gymnasieforløbet vil små fejltrin også skulle straffes hårdt og kontant uden mulighed for bod og bedring, for når en elev formaster sig til at snyde vil straffen ikke være bortvisning fra prøven og en omprøve, men derimod tildeling af skalaens laveste karakter: -3. Gymnasieuddannelserne opdeles, så kun nogle bliver adgangsgivende til de længerevarende universitetsuddannelser og HF målrettes professionsuddannelser og erhvervsakademier. Ungdomsuddannelsessystemet vil dermed i endnu højere grad understøtte et opdelt samfund med de ufaglærte (dem bliver der flere af), de faglærte (der kun skal have 02 i snit), de boglige (der skal have 4 i snit) og dem midt i mellem (som også skal have 4). Det er en fejl. Vi har ikke brug for at vores samfund bliver mere opdelt. Vi har ikke brug for karakterkrav. Vi har brug for at se på de unge som individer. Vi har brug for mønsterbrydere!

Præmissen for gymnasiereformudspillet er, at der er noget grundlæggende galt med gymnasiet i dag, men set fra min stol som rektor på Gribskov Gymnasium, så kan jeg nu ikke se, at der er noget galt med det almene gymnasium (STX): eleverne er fagligt dygtige, mange er ambitiøse, de passer på hinanden og de har det faktisk ofte helt skægt. En reform synes på mange måder overflødig, men politikerne er enige om, at gymnasiet skal reformeres. Ikke fordi der er noget galt med det, men fordi der er bred politisk enighed om, at flere unge skal vælge erhvervsuddannelser og direkte ud på arbejdsmarkedet.  Det er i mine øjne en forkert målsætning! Men det synes ikke at være til diskussion, og det vil med karakterkrav og andre stokkemetoder blive gennemtvunget. Indtil man om nogle år indser, at det var mere ungdomsuddannelse, ikke mindre, der var brug for. Til den tid opdager vi vel også de unge, der hverken fik en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Men det må vi tage til den tid – lige nu kan vi måske begrænse skaden ved at få reformeret gymnasiet uden at ødelægge det.

Regeringen vil have øget faglighed, og den forstår faglighed som snævert naturvidenskabelig. Matematik B er blevet det nye sort, som alle elever skal have (også selvom de ikke har brug for det bagefter). Klassiske dannelsesfag som religion og old bliver en del af en mystisk fagpakke med det lidet mundrette navn: historisk-humanistisk fagpakke. Studieretningerne ligner et tilbageskridt til et let udvidet grengymnasium uden mulighed for at tone studieretningerne med mindre fag, som eleverne i dag  interesserer sig for og brænder for, f.eks. idræt, drama, mediefag, erhvervsøkonomi, filosofi og psykologi. Bevares, eleverne kan vælge disse fag som valgfag (altså et af dem).

Jeg ser regeringens udspil som endnu et led i en politik, der primært bæres frem af en økonomisk tankegang, hvor rationalet er, at det skal gå hurtigt, der skal vælges rigtigt og spildtid er af det onde. Strømlinet. Korrekt. Pænt. Ordentligt. Og fortidigt.

Jeg håber, at oppositionen stiller sig på bagbenene og siger at det er en ommer. Eller i det mindste står stejlt på, at karakterkrav ikke er vejen frem. Jeg vil opfordre Regeringen til ikke at haste et forlig igennem. Brug nu tid på at diskutere det både med de andre politiske partier og med os fra sektoren  - og gerne med nogle af os, som er kritiske og ikke bare løber med strømmen i håb om, at det jo nok skal gå. For til syvende og sidst så handler det om de unge menneskers fremtid. En fremtid vi ikke kender og som næppe er så enkel og ligetil, som man kunne tro, at Regeringen tror. En fremtid, hvor vi får brug for kreative, nysgerrige og motiverede unge mennesker, med et nuanceret syn på verden og åbenhed over for andre kulturer. Vi har ikke brug for unge, der tænker i kasser og bare følger den slagne vej for at være ”sikre” på at få fast arbejde (og blive gode skatteydere). 

Uanset hvor reformen lander, så vil jeg bestræbe mig på at implementere den, så eleverne stadig (præcis som i dag) bliver fagligt dygtige, bliver udfordret, trives, får almen dannelse og har det sjovt med plads til at fejle, tvivle og måske endda kvaje sig undervejs.

Kristoffer Høy Sidenius

Rektor

Gribskov Gymnasium

De taler om faglighed…

I debatten om gymnasiereformen er præmissen, at der er noget helt galt med fagligheden i den danske gymnasieskole. I dette skoleår har jeg overværet 75 timer og 45 minutters undervisning hos 33 lærere i 13 forskellige fag. Jeg tør derfor godt sige højt, at fagligheden i gymnasiet ikke fejler noget. Den er høj! Lærerne er engagerede og eleverne deltager aktivt. Og eleverne lærer noget: hver eneste dag udfordres de fagligt, og de rykker sig!

Gymnasieelever i pressen

Så er gymnasieleverne igen på forsiden af Politiken. I dag handler det om deres overforbrug af tobak, alkohol, hash og hårde stoffer. Lad os lige skille tingene ad: hash og hårde stoffer hører ikke hjemme nogen steder, hverken i eller uden for uddannelsessystemet. Men det problem løses ved at hjælpe unge, der er i misbrug, ikke ved at pege fingre af dem. De lovlige stimulanser, tobak og alkohol, har alle dage været en del af ungdomskulturen. Det virker som om, at de voksne politikere helt har glemt, at de selv har været unge og skejet ud en gang for længe siden. Lad os nu stoppe klapjagten af de unge mennesker. Lad os ikke være moraliserende, puritanske sundhedsapostle, der jagter de ”usunde” unge. Grundlæggende så oplever jeg mine elever som meget ansvarlige, fagligt engagerede, arbejdssomme, glade og fornuftige unge mennesker – og skulle de falde i et tilrøget fadølsanker en gang imellem, så fred med det!