Drop væddeløbet og lad de unge være langsomme

I lørdags havde jeg et lille debatindlæg i Frb. Amts Avis. Skulle man ikke lige have set det, så lægger jeg det her på min blog.

Drop væddeløbet og lad de unge være langsomme!

  

Begrebet ”karrierelæring” er det nye sort i uddannelsesverdenen. Det er en del af den nye gymnasiereform, og vi finder det også i den helt nye ”studievalgsportfolio”, som elever i grundskolen skal udarbejde. Ideen med karrierelæring er, at de unge skal vælge deres karrierevej hurtigt og rigtigt og uden svinkeærinder. I ideen om ”karrielæring” er også et politisk ønske om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse (et tydeligt ”karrierevalg”), i stedet for den gymnasiale vej, som jo netop ikke er en entydig ”karriereretning”. Men er det overhovedet nødvendigt at unge fokuserer så meget på deres kommende ”karriere”?

Ordet ”karriere” kommer af det franske carrière: ”løbebane”, som stammer fra middelalderlatin carraria: ”væddeløbsbane”, som er beslægtet med carrus: ”vogn”. I ordet ”karriere” har vi således ideen om et ræs, om hastighed, om at skynde sig for at vinde ”væddeløbet” i den rigtige vogn. Jeg mener ikke at de unge skal skynde sig og prøve at vinde ”væddeløbet”. De skal tage det med ro i erkendelsen af, at en persons ”karriere” først står helt tydelig frem, når den nærmer sig sin afslutning.

Det virker som om, at politikerne har glemt, at deres vej til Christiansborg næppe var snorlige. Min vej til rektorsædet var det ikke, og jeg er helt sikker på, jeg ikke var ”endt” her, hvis ikke jeg undervejs ud over universitetsstudier også havde haft en årrække med moderne dans og teater og arbejde i både rengørings-, restaurations, og rejsebranchen.

Som rektor for et gymnasium undrer det mig ikke, at de fleste unge vælger en gymnasial uddannelse, for den giver ikke bare studiekompetence og almendannelse, den giver også de unge tid til at skabe en identitet i et læringsfællesskab sammen med andre unge, hvor de endnu ikke har valgt en helt præcis ”karrierevej”. De fleste unge ved heldigvis ikke, hvad de vil være, når de bliver store. Og det skal de da heller ikke vide. Jeg ser det som gymnasiets fornemmeste opgave at åbne verden for de unge, at gøre dem nysgerrige og videbegærlige og at lade dem udvikle sig i deres eget tempo. -og lade dem overraskes over alt det, de ikke anede var interessant!

Hvis de unge stadig ikke har en ”karriereplan” efter gymnasiet, så er det forhåbentlig, fordi det er lykkedes os at vise dem, at ”karrierelæring” ikke handler om at ”vælge hurtigt og rigtigt”, men om at prøve ting, at lære nyt, at udvikle sig og at skabe fællesskaber. Skulle de vælge at udskyde ”valget” med nogle sabbatår, så er det fint, for det er ikke det værste, der findes. Og med en gymnasial uddannelse står dørene til videreuddannelse (og fremtidig ”karriere”) også åbne efterfølgende.

Det er værd at huske at der er masser af muligheder for videreuddannelse for studenter - også hvis de ikke lige alle landede med de eftertragtede 12-taller, fordi de tog både karriere- og karakterræset med ro. For karakterer er ikke det eneste, der fører til en god ”karriere”. Vi bør i det hele taget ændre det enøjede fokus på karakterer og i stedet drøfte, hvordan vi udvikler de unges ”karakter”. Det er en anden debat, men den hænger nøje sammen med det politiske ønske om en lige vej til ”karriere”. Mit råd til de unge er: tag det med ro, nyd jeres ungdom, og bevar jeres nysgerrighed, så skal det hele nok gå, og I skal alle sammen nok få en fin ”karriere”.

Forældresamarbejde i gymnasiet

I går aftes havde jeg fornøjelsen af at holde forældremøde for de nye 1.g’er i Kultursalen.  Nogle forældre åndede nok lettet op, da de erfarede, at det er det eneste forældremøde i gymnasiet. Vi ser ellers kun forældrene til gymnasiets fødselsdag hvert år i november (i år den fredag den 10. november), til forældrekonsultationer, til dimissionen eller hvis der er særlige udfordringer, som vi skal samarbejde om. Og så er alle forældre naturligvis altid velkomne til at kontakte os, hvis der er noget som helst. Det er godt at vide, at 1.g’erne har god opbakning hjemmefra, som forældrene tydeligt viste ved deres talstærke fremmøde. 

Som forælder til en 1.g elev er man fra grundskolen måske vant til et noget tættere skole/hjem samarbejde. Jeg kan godt forstå, at det kan føles udfordrende at overlade mere og mere ansvar til den unge selv. Det er naturligvis vigtigt at bakke op om sit barn, men det er også vigtigt at give slip og lade barnet stå på egne ben. Jeg håber, at alle forældre gradvist finder ud af denne balance, og så lover vi på Gribskov Gymnasium at sørge for at skabe de mest optimale rammer for læring og dannelse i de næste 3 år.

Når de nuværende forældre til 1.g’ere så igen samles om 3 år til dimissionen i Kultursalen, kan de være stolte af deres børn, der vil være blevet forvandlet fra unge til voksne mennesker, der ved, hvordan de tager ansvar for både deres eget liv og for de fællesskaber, de er en del af.